Så er der serveret - med gelatine

De sidste 14 dage har vi haft kursister i huset, som har leget med maden kan man vist roligt sige.

 

Hvem kan se, at billedet herunder viser en forret, som består af hellefisk (den store hvide bund), laks (den øverste, laksefarvede bund), broccoli og gulerod (her taler farverne for sig selv). Alt sammen i geleform.

 

Hovedretten kommer her. Det er rensdyrsteg i midten med broccoli, gulerod, sovs og kartofler. Alt blended og stivnet med husblas.

Og til dessert: Te og kaffe og frugter med æblecider og fløde.

 

Her er te og kaffe stivnet i flotte, høje glas. Glasset foran indeholder ølgele.

 

Jeg havde aldrig hørt om "gelemad" før Irene fortalte mig om det i går, da jeg spurgte til hvad hendes kursister arbejdede med i køkkenet.

Men "gelemad" er beregnet til patienter med tygge- og synkebesvær. Ved at blende madvarerne og tilsætte husblas får patienterne mulighed for at få smagen og energien fra sunde fødevarer, også selv om de har svært ved at tygge og synke. En klump gele på tungen smelter langsomt og glider ned af sig selv. Selv smagen af øl behøver patienterne ikke undvære.

Her er der en kursist der har leget med appelsinfromagen.

 

 

Patienterne på kysten kan glæde sig til de motiverede kursister her sidst på ugen vender hjem til deres arbejdspladser på sygehusene.

Forstanderens 50-års fødselsdag.

Her tror han stadigvæk vi skal fejre 1. maj.

Fødselsdagssangen lyder godt når der er højt til loftet.

Det er helt fantastisk hvad vores køkken kan fremtrylle af lækkerier - her, til ære for fødselaren, masser af kager.

 

Forstanderen fik en Makonde-figur i fødselsdagsgave. Nedenfor kan du læse lidt om makondetraditionen. Læg især mærke til det afsnit der er fremhævet med fed skrift. 

 

De tanker der ligger i Ujamaa-traditionen er født ud af en kultur, som - tilsyneladende - er vidt forskellig fra grønlandsk kultur. 

 

Det er lidt tankevækkende, at de samme ideer går igen i moderne, vesteuropæisk ledelsesstil. 

 

 

Kilde: Moesgaard Museum.  http://www.moesmus.dk/da/undersoegelser-og-forskning/etnografi-og-antropologi/de-etnografiske-samlinger/udvalgte-samlinger/makonde-figurer/

Makonde figurer

Makondefolkets land ligger omkring floden Ruvuma, på grænsen mellem Tanzania og Mozambique. Fra gammel tid har de æret hemmelige, magtfulde og mystiske væsner.  Til rituel brug udskar de billeder af disse væsner.  Dette er roden til det vi i dag kalder makondefigurer.  I modsætning til de gamle, forgængelige blødt-træs skulpturer, er makondefigurerne typisk af hårdt træ (fortrinsvist ibenholt) og primært fremstillet med henblik på salg. I 1900-tallet drog mange makonde nordpå for at arbejde i Tanganyika. I deres nye lokalsamfund, nær Dar es Salaam, udviklede de mange af de moderne stilarter i makonde-træskæring

Der er tre hovedretninger indenfor de moderne makonde stilarter: En naturalistisk stil, der har meget tilfælles med anden folkelig kunst.  En mere surrealistisk ’Shetani-stil’, hvor træskærerne trækker på myter og overtro i sine figurer. En shetani kan sammenlignes med en ånd, trold eller djævel.  Figurer i shetani-stilen forestiller ikke nødvendigvis sådanne væsner, men har altid visse særlige fællestræk med disse.  Den tredje stilart er Ujamaa, den beskæftiger sig med søjler af sammenfiltrede menneskeskikkelser.  ’Ujamaa’ er swahili og betyder ’samarbejde’ eller ’fællesskab’ – et slagord brugt i forbindelse med Østafrikas frigørelse fra det engelske overherredømme. Omkring denne begivenhed blev der fremstillet mange tykke og høje Ujamaa-søjler, der viser et mylder af sammenvævede menneskeskikkelser – symbolsk på en måde folk forstod.

Farvel

Jeg skal bruge bededagsferien til at lægge INUILIs kursusprogram for efteråret. Derfor fik jeg hængt en tavle op på mit kontor i morges.

 

Hvordan skal jeg kunne viske denne hilsen fra vores cater- og kantinehold ud?

 

Grønlandske råvarer

Det er altid en glæde at have kursister i huset.

Men for mange er det en særlig glæde når vi holder kursus i tilberedning af grønlandske råvarer. Det betyder nemlig at der kommer lokale specialiteter på frokostbordet.

 

Formålet med at holde kursus med udgangspunkt i grønlandske råvarer er at give deltagerne nye ideer til hvordan lokale råvarer OGSÅ kan anvendes.

Hvorfor skal man importere oksekød når vi har rensdyr og moskus lige uden for døren? Og hvem havde tænkt at det lader sig gøre at lave sylte eller wokretter af sælkød?

For fagfolkene på Inuili er det en stor glæde at være med til at sætte fokus på sunde lokale råvarer.

Glade kursister til afslutning på Inuilis delikatessekursus.

 

Kursisterne har lavet mange eksotiske retter til os af gode grønlandske råvarer mens de har været her. Til vores - og deres egen glædelige overraskelse.

Torrak.

Påskemiddag

 

Det faste køkkenpersonale havde fri i påsken, Det gav eleverne en god mulighed for at være sammen om at sørge for at der kom mad på bordet i alle påskedagene.

Man nyder det særligt, når man selv har stået for det hele.

Projekt på 1. grundforløb.

På 1. grundforløb skal eleverne lave en projektopgave. De får at vide at de får en fornem gæst på besøg. Gæsten har i forvejen bedt eleverne tilberede en 3-retters bæredygtig menu til ham og hans familie. 5 personer ialt.

Eleverne har 3 dage til projektet. På den tid skal de bestemme menu, planlægge køkkenpraktikken, overveje borddækning og skrive rapport over forløbet

 

 

 Der bliver kreeret mange spændende retter med udgangspunkt i grønlandske råvarer.

Det kræver dyb koncentration når alt skal være perfekt.

Igen en flot forret.

 

Det er eleverne selv der leger gæster - som afslutning på forløbet.Torrak. De har brugt en hel weekend på det og det har været festligt - og lærerigt.