Sidevisninger i alt

mandag den 24. februar 2014

Receptions- og turismeassistenten er gået i bageriet

Karina er i gang med 2. hovedforløb af sin uddannelse til receptions- og turismeassistent.
 
I det forløb kan man komme ud for lidt af hvert, som man kan se af Anderssons billeder.
 

Hvad gør man f.eks. hvis hotellets gæster har bestilt eftermiddagskaffe med friskbagte rosinboller og bageren ikke er mødt på arbejde?
 

Så tager man selv hatten på, smøger ærmerne op og redder hotellets ære.
 

 Gad vidst om der står noget om grønne silikonenegle i den hygiejnebog, man gennemgår på grundforløbet?

fredag den 21. februar 2014

Forårsrengøring

I dag stod der rengøring på programmet for grundforløbs-holdet. Det gik formiddagen med.
I køen til frokost glædede de sig over veloverstået arbejde. "Vi har gjort så godt rent at der ikke er bakterier tilbage nede i lagerrummet", var der een, der sagde
 
Den greb procesteknikerne, som også ventede i madkøen. De kan nemlig teste, om der nu også er så rent, som der ser ud til.
 
Selvsikkerheden dalede lidt blandt grundforløbs-eleverne, og nogen begyndte ligefrem at mumle om de kunne risikere at det hele skulle gøres om igen da vi blev enige om, at procesteknikerne skulle demonstrere for dem, hvordan man med enkle metoder kan tjekke kvaliteten af rengøringen.
 

Her er beviset. Det blev IKKE en ommer. Holdet kunne i stedet for bruge eftermiddagen til at sætte sig ind i smiley-ordningen. 
 


Varme smil .... og kolde fødder :-)
 
 
Ved samme lejlighed fik vi lige konstateret, at foråret er på vej til Narsaq.
 

 

onsdag den 19. februar 2014

Bake off kursus

Kagemænd og kagekoner....
 

Andersson har haft kursister i køkkenet i dag. De har eksperimenteret med lidt af hvert, som inspektøren selvfølgelig har følt sig presset til at smage på ,-)
 

Fyldet her er pulled pork med ristet bacon. Det smagte fortrinligt ... også uden brød.
 

Mette og Brian har været inspiratorer og medarrangører af kurset.
 

lørdag den 15. februar 2014

Valentinsmiddag

Aksel tog initiativ til at gøre denne lørdags aftensmenu til noget helt særligt.
 
Torrak Aksel....
 

... og alle jer i køkkenet, som var med på ideen og gjorde jeres til at bidrage til den gode stemning.
 

En flot overraskelse for de fleste, lyserøde duge og levende lys....
 

....og ovenikøbet yndlingslivretten: lakseforret og kylling med salat og pommes frites.
 

Det kan man da lige holde til :-) også selv om den man helst vil på date med måske sidder et helt andet sted i Grønland!
 

tirsdag den 11. februar 2014

Så er kaffen også klar

Så er aftenkaffen også lige serveret.
 

Dejligt for dem der spiller badminton i hallen at komme hjem til aftenkaffe med bløde makronkager til.  
 

Så er der serveret

 
Frokostpausen er bare alt for kort til det flotte bord....
 
 
Man kan faktisk sige at SP-eleverne har givet den så hatten passer.... ;-)


De har virkelig præsteret et bord de kan være stolte af.
Forstanderen var lige ved at falde ned af stolen, da han tog billederne.
 
Mon de er klar over hvor meget deres arbejde betyder for den gode stemning?
 

søndag den 9. februar 2014

Morgenbord

Morgenmad serveret med kærlighed :-)
 

...en god start på en god søndag...
 

...energi til at komme ud og nyde det blide snevejr.
 

Morgenmaden blev serveret af vore dygtige SP-elever sammen med Sofie og billederne er taget af forstanderen.

fredag den 7. februar 2014

Zumba

Zumba i kantinen en torsdag aften.
På det her tidspunkt var de fleste stoppet - en overgang var der så meget trængsel i lokalet at Susanne overvejer at leje hallen til på tirsdag.
 
 
Hun ender nok med at inddrage både kantine og restaurant i stedet for. Så må aftenkaffen rykke ud i gangen så længe.

 Både dyr og mennesker kan da inspirere til bevægelse her ;-)

torsdag den 6. februar 2014

Ministerbesøg

I går havde vi besøg af Naalakkersuisoq for Boliger Siverth K. Heilmann.
Han var meget interesseret i at se og høre om hvordan det går med Inuilis byggeri.
 

En del af vores ernæringsassistentelever sørgede for at han i hvert fald fik et godt indtryk af Inuilis køkken.