Sidevisninger i alt

onsdag den 27. november 2013

Kaffemik og hyggemik

Mange troede de skulle ind til den obligatoriske eftermiddagskaffe - en enkelt kage og måske noget frugt.
 

De blev snydt. Gasterne havde lige lyst til at lave et rigtigt kaffemik i stedet for...
 

.....med dug på og musik og sang. Rigtig før-jule-hygge. 

tirsdag den 26. november 2013

Der skal være julemarked i Hallen på lørdag. En fast begivenhed - ikke bare i Narsaq, men i de fleste byer på kysten - hvert år, lørdagen før 1. Søndag i Advent.
Det er en god tradition, og spændende, især fordi det almindeligvis er et godt sted at møde lokale kunstnere og deres kunstværker. Og det gælder udi smykkearbejder såvel som madkunst.
 

Inuili har i år valgt at deltage i julemarkedet med slagterens hjemmelavede juledelikatesser, f.eks. rullepølse, sylte, krydderfedt og meget mere.
 

Fra bagerafdelingen vil der være småkager,
 
 


og måske en model af Inuili, kunne det ligne?
 
 
Der bliver også tænkt på børnene. Vores grundforløbselever har næsten omdannet bageriet til et bolchekogeri.
 

Flotte og farverige ser de ud!


Hverdagen skal også passes, selv om det snart er jul.
 
I dag har gasterne været til praktisk prøve som afslutning på deres 1. hovedforløb.
2. og 3. hovedforløb kommer til at foregå på Food College i Aalborg, så alle har virkelig slidt for at opnå et godt resultat i dag, og dermed en adgangsbillet til Aalborg.
 

Pensum var det klassiske danske køkken.
 
I dag har jeg gennemført en mad-marraton bestående af 8 klassiske hovedretter og tilsvarende 8 desserter. Og jeg har lært hvad forskellen er på krebinetter og karbonader.
Jeg ved også nu, at man kan lave budding uden Øtkers pulvermix.
Og måske har jeg spist hjemmelavet budding før, men bare troet, at det var en lidt for tung fromage.
 
Det hele ligger i detaljen..... og i at være godt forberedt.
 


fredag den 22. november 2013

Weekendstemning

Udsigten gennem køkkenvinduet distraherede fotografen i eftermiddag.
Der findes ikke noget smukkere syn.
 

Jeg nød udsigten, til lyden af glad afrikansk popmusik, og gaster, der småsyngende og -dansende ryddede op efter dagens arbejde med klassiske danske retter ...... det kan man da vist kalde et sandt fusionskøkken.
 

Ikke engang opvasken kunne ødelægge den spirende weekendstemning......
 

heller ikke for Amalie, selv om det ser ud til at hun er alene om gryderne.
 

Jeg kan nu også godt forstå humøret var højt i køkkenet. Alle kunne være stolte af deres præstationer i dag - kreative retter tilberedt med mørbrad som udgangspunkt.
 

Jeg har selv smagt det meste, så jeg ved hvad jeg snakker om.


lørdag den 16. november 2013

Vintervejr i Narsaq?

Jeg tog ikke min snescooter med fra Maniitsoq til Narsaq - i første omgang. Jeg forestillede mig vist ikke at der ville være sne til den slags fornøjelser så langt mod syd, så meningen var at den bare skulle sælges.
Nu ved jeg så 2 ting: for det første kan vinteren i Narsaq byde på sne i rigelige mængder og snescootere sælger ikke sig selv.
 

Vinteren i Narsaq 2011 - 2012 var virkelig ekstrem hvad sne angår. Man kunne sagtens få fornemmelsen af at byen var  bundet sammen af et virvar af sne-tunneller - og det var helt mærkeligt da foråret kom og husfacaderne dukkede frem af snedyngerne igen.
Det kan også være det var fordi jeg ikke kendte byen så godt på det tidspunkt - Narsaq var i hvert fald anderledes at finde rundt i den vinter.
 

Sidste vinter egnede sig bedre til søstøvler.
 
Jeg håber der bliver lejlighed til at lufte Yamaha'en i vinter.
 

tirsdag den 12. november 2013

Farvel til serveringskursister, Inger og Verner og tillykke til procesteknikerne.

Serveringskursisternes sidste øvelse i dag var at arrangere en reception. De rejser hjem i morgen.
Vi vil huske dem og takke dem for nogle helt særligt flotte og spændende spiseoplevelser.
 
En lille plastikdims på en tallerken, f.eks., og man har pludselig en hånd fri til andre gøremål.
 

Blomsterarrangementerne dupperede endnu engang.....
 

... helt utroligt flot.
 

Og her er så procesteknikerne - på rad og række. De har givet den hele armen mens Inger har været her. Undervisning om dagen, om aftenen og i weekenden - helt frivilligt. Eller hvad? Louis' kommentar en dag efter en fremlæggelse var "jeg troede jeg var kommet på skolebænken, men jeg forstår nu det er pinebænken :-)" Det er Louis der er nr. 6 fra højre.
 
Deres slid gav i dag et kursusbevis i Anatomi og fysiologi.
 
 

Herunder er så det samlede hold serveringskursister.
 
De har gennemført 3 moduler serveringskursus her på Inuili. Derfor har de nu adgang til videre uddannelse til tjener på Food College i Aalborg, hvor Verner også kommer fra.
 
Vi starter et nyt hold fra modul 1 - senest i starten af 2015.
 
Tillykke til både serveringskursister og procesteknikere for vel gennemført arbejde, og god tur hjem med kystskibet til serveringskursisterne i morgen aften.
 
Inger og Verner tager helikopteren torsdag morgen - regner de med. Også god tur til dem - og på gensyn, siger vi her fra.
 


fredag den 8. november 2013

Med cameraet igennem huset

Vi fik grønlandsk proviant til frokost i dag.
Der var alt hvad hjertet kan begære af grønlandske specialiteter, som på billedet herunder mattak
 

..tørret fisk  med flydende sælspæk til at dyppe i, krabber og rejer, stegt alk og kogt fisk med kartofler.
Det gør lykke.
 

I slagteriet havde procesteknikerne, sammen med deres gæste-dyrlæge Inger, rensdyr på bordet,
 


dog i naturlig tilstand.
Der skal håndelag til at håndtere et helt rensdyr - heldigvis var der op til flere eksperter på holdet.
 


Indvoldene blev gransket nøje - under Ingers kyndige ledelse.
 

Dagens program hos gasterne var klassiske retter med kylling, herunder clubsandwich.
 

Jeg sørger gerne for at kikke forbi når maden er færdig. Serveringskursisterne havde også opdaget at der var spændende mad på bordet.
 

De havde til gengæld mixologi på programmet i eftermiddag - også med smagsprøver. Jeg nåede en Dry Martini, en Black Russian og en Tequila Sunrise samtidig med at jeg fik ryddet skrivebordet til weekenden.
 

Desværre - det bliver ikke mig der kommer med julegaverne i år.
 

lørdag den 2. november 2013

GM for kokkelærlinge og professionelle kokke på Inuili 2013

Der var trængsel i kantinen den dag de 9 kokkelærlinge dystede om titlen Årets
Kokkelærling.
Deltagerne skulle hver lave 6 couverter af både hovedret og dessert, på 4 timer. De 2 couverter gik til dommerpanelet, den ene til fotografen og de 3 sidste kunne indbudte gæster fra byen nyde.
 

Derudover var der rigtig mange der benyttede sig af lejligheden til at kikke indenfor til en kop kaffe eller en tår saftevand - som børnene her. En overgang så det ud som om hele folkeskolen var på besøg.  
 

Folk hyggede sig mens de ventede på maden.
 

Så er der linet op... Hovedretten for lærlingenes vedkommende var lammeryg mens desserten skulle indeholde sortebær.
 

...og smagsdommerne smagte sig dagen efter igennen flere måder at servere laks på. Råvarekurven til kokkene indeholdt bl.a. skællaks og hvidkål. Alt sammen lokale råvarer. 


Der var heldigvis også tid til at nyde det hele...



efter en på alle måder veloverstået indsats.