Sidevisninger i alt

lørdag den 15. marts 2014

Skumfiduser

 
 Hvad er det for noget?
 
De elever har da vist ikke forstået at man også kan lave sunde snacks til en filmaften -
 staver af gulerødder og agurker kan jeg da lige komme i tanker om ;-)
 

men jeg kan hilse og sige, at smagen har de ramt ret godt....
 

....så du må hellere få den opskrift, de har brugt. De siger de har fundet den på nettet:
 


Ingredienser:
2 dl. vand
400 gram sukker
1 stang vanille
20 blade husblas (34 gram)
200 gram flormelis
 
Fremgangsmåde:
Læg husblassen i blød i koldt vand
Bring vand og sukker i kog i en gryde
Kom vanillekornene i vandet og lad det koge i 20 minutter
Tag gryden af varmen og kom husblassen i. Rør i vandet til det hele er smeltet
Lad blandingen køle af i 10 minutter ((til 100 grader)
Læg et tykt lag flormelis i bunden af en bradepande
Pisk sukkermassen med en røremaskine eller håndmixer. Du skal piske i laaaang tid - til massen er meget tyk. Der skal luft ind i massen og den skal afkøles.
Hæld derefter sukkermassen over i bradepanden med flormelis. Bred massen ud i et jævnt lag,
2 - 2½ cm tykt.
Strø mere flormelis ud over sukkermassen og lad derefter massen køle helt af før du vender den ud på bordet.
Del den op i tern med en saks eller en kniv der er smurt ind i olie.
Hvis du vil have farve på dine skumfiduser, kan du tilsætte lige den farve du ønsker.

Her vil mit forslag være, at man kan bruge rødbedesaft som farvestof,
så er der da lidt grøntsag i det ;-)
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar