Sidevisninger i alt

fredag den 13. juni 2014

Ny cater- og kantineassistent

Silas Semionsen har fået svendebrev som cater- og kantineassistent i dag.
 
Familien var med til at ønske Silas tillykke.
 
 
Inuili ønsker også tillykke.

torsdag den 12. juni 2014

Farvel til 2. grundforløb.


I går kunne vi holde kaffemik i anledning af et veloverstået 2. grundforløb
 

I dag er de fleste taget hjem....men vi vil huske netop jeres hold for noget helt særligt: Nemlig en gennemførelsesprocent på skoleopholdet på tæt på 100. Een af dem der startede sammen med jer, har fået bevilget orlov, resten har gennemført.

Det kan I være stolte af ...god sommer derude. :-)

Mange af jer ser vi heldigvis igen på jeres hovedforløb


Årgang 2011


Aksel fik sine karakterer i dag....


...det gjorde Ole også.... 
 

..og Ista.
Hun kan nu kalde sig Procestekniker med speciale i fødevarekontrol.
 
Pilluaritsi!
 
 
Det lykkedes os i dagens anledning at få Kim med ud i det gode vejr.
 

fredag den 6. juni 2014

Der er liv og glade dage i huset

I 14 dage har kursisterne arbejdet med sund mad til børn. De er nu på vej hjem til hver deres institution på kysten, godt rustet med ideer til spændende mad, fyldt med jern og D-vitaminer.... 
 
 
.... her er det eksempler på diætkost, kursisterne præsenterer...

 

.....også mundtligt. Så er det lige med at blive enige om, hvad fagudtrykkene dækker over.
 

Kevin gik i træningslejr i aftes. Her er det flotte resultat: Torsk på en bund af grøntsager, pyntet med honningstegte æbler. Dertil var der kartofler og kvansovs. 
 

Det smagte fantastisk - selv efter indtagelse af aftensmad til normal tid.
 

I dag har 2. grundforløb været til praktisk prøve.....
 

her er det vist ved at brænde lidt på! Sovsen skulle i hvert fald en tur gennem en sigte før den var klar til dommernes skarpe smagsløg.
 

Heldigvis var der også overskud til glade smil og godt humør.
 

Et andet sted i huset fejrede rengøringsholdet deres nyerhvervede kursusbeviser med kaffe og æblekage.
 
 
Der bliver tomt når de allesammen tager af sted .. både kursister og elever.Sommerferien starter med udgangen af næste uge.
 

torsdag den 5. juni 2014

Narsaq blomstrer

Rosenroden blomstrer. Den gule blomst, bladene og roden er spiselig - det er det meste af dekorationen faktisk.
 
 
Kvanen er allerbedst lige nu. Stænglerne er sprøde og milde i smagen. Det gælder om at få høstet til næste års forbrug inden stænglerne bliver grove og smagen stærkere. 
 
I går fik vi vist nok 50 kg til tørring og frysning og i dag har eleverne igen hentet  hjem til syltning og tørring.
 


Foredrag om børn og jern- og B-vitaminmangel.

55 forældre, køkkenansatte og institutionspersonale kom til foredraget ”Sund mad til dit barn” på Inuili. Dagens fokus var børns indtag af D-vitamin og jern. Distriktslæge Jan Færk har analyseret blodprøver på 85 børn i Sydgrønland og fandt, at alle manglede D-vitamin, mens 70% manglede jern.

 
 Billedet er taget af Lena P. Fisker.

Jan Færk fortalte kort om D-vitamin og jerns funktioner i kroppen samt konsekvenserne af at mangle dem. D-vitaminmangel giver blandt andet manglende vækst og bløde knogler, mens jernmangel ses som et blegt udtryk, træthed og energiforladthed.

Til at fortælle om, hvad man kan gøre for at øge indtaget af D-vitamin og jern gennem kosten var Lena P. Fisker, der er kostvejleder i Qaqortoq, og Sofie Stub Naylor, diætiststuderende fra København. Kursister fra Inuili havde sammen med faglærer Cathrine B. Madsen vejet en masse fødevarer af for at vise, hvilke mængder af fx. torskerogn eller broccoli, der skal til, for at få tilstrækkeligt med D-vitamin, calcium, jern og C-vitamin.

Der var livlig aktivitet og de fremmødte tilhørere stillede mange spørgsmål; blandt andet, om man selv kan se, at et barn mangler D-vitamin og hvad man gør, hvis der er noget, man ikke tåler eller spiser. Det blev en spændende eftermiddag, og forhåbentlig er det ikke sidste gang, der bliver inviteret til foredrag på Inuili.
 
Teksten er skrevet af Sofie Stub Naylor. 


fredag den 23. maj 2014

Flere dygtige rengøringsassistenter


Kaffemik efter veloverstået rengøringskursus.
 
 
Bagerst er det Lotte og Ane-Sofie.
I midten fra venstre: Suulut, Mona og Dorthea i grøn jakke.
I forreste række fra venstre er det: Navarana, Marie (underviser), Augusta, Marianne og til sidst Nuka-Louis.