Sidevisninger i alt

onsdag den 23. oktober 2013

Aftenmenu med fransk servering.

I aften skulle tjenerne øve sig på fransk servering - eller var det engelsk?
Det må jeg lige huske at spørge overtjeneren om i morgen. Ja, det er nok bedst at vente til i morgen, for jeg tror de skal have noget at spise selv, nu hvor de er færdige med at servere aftenens menu - flæskesteg med brunede kartofler m.v. og eksotisk fløderand - for 70 gæster. Alt omhyggeligt serveret med "en passende kraftig rødvin, specielt til svinekød", som tjeneren sagde.
 

Normalt tager det højst en halv time at spise aftensmad - i dag hyggede vi os i 1½ time. Her fordriver Anda tiden inden serveringen med at aflure foldemetoden på aftenens serviet.
 

Det er jo nærmest højtideligt -
 

...og igen - der manglede ikke noget i glassene. Det kunne altså også godt mærkes på stemningen, den blev lidt højrøstet, især i slyngelhjørnet.
 

Igen var det gasterne, der stod for den aldeles veltillavede menu.
 
Og så til aftenens finale - blomsterdekorationen, flot arrangeret på en renskuret borekerne fra et betonfundament, som Verner "faldt over" et eller andet sted på byggepladsen..
 

Det minder mig om at jeg skal huske at købe godt med rød saftevand fra Nuuk Imeq, inden jeg skal have gæster på lørdag.

tirsdag den 22. oktober 2013

Frokost en helt almindelig tirsdag

Inuili summer af liv for tiden. Det er fantastisk dejligt efter en lang periode hvor alt mest har drejet sig om byggesager. Nu er vi tilbage på sporet igen.
 
Et af de meget festlige indslag i vores virksomhed er når serveringskursisterne og Verner holder deres indtog på skolen.
En ellers almindelig tirsdagsfrokost bliver noget helt andet med tjenere i flot uniform, som står klar når vandglasset er tomt og sørger for, at man ikke spiser dessert på den samme tallerken, som man har spist sild på.

Tjenerne stod også klar med vejledning, da jeg var lige ved at starte med desserten, en æbletærte med flot mønster på.
Jeg synes nu stadigvæk godt den kunne forveksles med en eksotisk forret - men ok, jeg byttede om på rækkefølgen og startede med sild i stedet for.
 

Det var vores gast.1-hold der stod for menuen. Torrak!!
 

Se lige hvad et halvtomt grøntsagskølerum kan forvandles til når det kommer i hænderne på en tjener. 
 

Verner holdt et skarpt øje med at gæsterne hele tiden havde noget i glassene. På et tidspunkt måtte bageren til at sige stop for, som han sagde: "jeg skal køre hjem". 
 

fredag den 27. september 2013

Picnic på Pointen

Gast. 1'erne inviterede på picnic til frokost i dag. Her er det dog ernæringsassistenterne der er helt væk i en - vistnok - lokal delikatesse. Det var i hvert fald ikke hele holdet der gik til de kogte lammehoveder.
 
Gast.'erne serverede rensdyrsuppe med brød, laks stegt på sten med kartofler og kvansovs til. Desserten var kaffe med sortebærtærte.

 
Råhygge mens man venter på maden.

 
Jeg ved ikke helt hvad der sker her....
 
 
......men her er det i hvert fald menuen der bliver præsenteret.

 
Der SKAL være røg i køkkenet.

 
 Nogen skal rydde op......

 
mens andre er ved at være klar til at tage hjem.
 
 

tirsdag den 17. september 2013

Eksamen

De kommende cater- og kantineassistenter har lige fået udleveret deres eksamensopgaver.
 
De kan nu se frem til 3 ugers spændende projektarbejde og - forhåbentligt - et eksamensbevis.
 

onsdag den 4. september 2013

Delikatesser i forsamlingshuset

Kommune Kujalleq uddeler årets fødevarepris i forsamlingshuset i dag. I den anledning skal der serveres lidt mundgodt. Det er elever fra Inuili der står for anretningen.
 

Det er en god, praktisk opgave - lige noget for vores elever, som p.t. ikke har et køkken til rådighed på skolen.
 
 
 Der bliver serveret velpyntet leverpostej ...
 

og her er det en islandsk inspireret ting der bliver forberedt - små tern af røget lammekølle  med honning og rå løg i pitabrød - det skal smage rigtig godt.