Sidevisninger i alt

mandag den 10. juni 2013

Skorstensrejsning

Her er 1. sektion ved at blive gjort klar. Vejen måtte spærres for trafik så længe det stod på.
 

Alt blev selvfølgelig behørigt overvåget af vore egne eksperter
 

for at sikre, at eksperterne udi skorstensrejsning nu også havde styr på det hele. 
De havde i hvert fald tillid til at kranføreren kendte sin kran, for de kravlede både ovenpå og nedenunder sektionen for at gøre den klar.
 

Så kom den på højkant...


Heldigvis er der masser af plads opad, for der skal 2 sektioner mere ovenpå.
 

Sommer i Narsaq

Der er gult og grønt overalt nu...
 

og sidste uge sprængtes knopperne endelig, så bladene på træerne kunne folde sig ud i fuldt flor.
 

lørdag den 8. juni 2013

Her er dokumentationen

Eksempler på typiske spørgsmål, en underviser på et eller andet tidspunkt får stillet:

  • "Skal vi tage notater?"
  • "Kan vi få en udskrift af dit powerpoint-oplæg?"

Svarene hertil er "JA" og "NEJ". Forklaringen kan læses her

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/husker-vi-bedre-nar-vi-tager-noter

Hvis du skulle være så heldig at du er den ældste i en søskendeflok, skulle det nu også være bevist at du i det hele taget bare er klogere - notater eller ej ;-)

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5586670/det-aeldste-barn-i-flokken-er-klogere-end-yngre-soeskende/

torsdag den 6. juni 2013

Bryllupsdag

Christian og hans kone har 4 års bryllupsdag i dag, og der hører selvfølgelig blomster til....
 

og særlig omsorg fra gemalen. Christian sørgede selv for at dække et festligt bord i kantinen til en hyggelig familiemiddag.
 

Familiens yngste overvejer vist om frugtsalat mon er en forret?

tirsdag den 28. maj 2013

Rejsegilde den 23. maj 2013.

Susanne og Inger holder forstanderens rejsegilde-tale.
 

Slagteren og formanden for byggeriet, her med krykker, lytter koncentreret til talen mens Bjørn holder et vågent øje med de hjemmelavede pølser på grillen. Det ser ud som om han tænker: "Bare de nu ikke bliver ved så længe at pølserne brænder på!"
 

..men der var tjek på det ...
 

 
.. selv farven på tallerkenerne var der tænkt på - ser det i hvert fald ud til.
 
På det her tidspunkt kørte Knud mig til helikopteren, køen var nemlig så lang så han let kunne nå at få en plads i den når han kom tilbage.
 
Heldigvis havde jeg smagt pølserne i forvejen og drømmekagen kunne jeg spise på vejen.
 

Et flot og glædeligt syn, som markerer, at det nu endelig går den rigtige vej med byggeriet. Det har vi glædet os til længe.
 

tirsdag den 21. maj 2013

Gæstekokke på Inuili.: 9. klasse fra Narsap Atuarfiata

 
"Gør maj sund" er blevet en fast tradition i de fleste byer på kysten. Det er mest motion det handler om i den måned, men som en naturlig ting for Inuili har vi valgt at fokusere på sundhed i sammenhæng med den mad, vi spiser.
 
Vi inviterede derfor 25 9. klasses elever fra Narsap Atuarfiata til at komme og lave sunde drikke og salater af forskellige frugter og grøntsager ud fra den filosofi, at sunde madvaner grundlægges tidligt i livet.
 
Jens Andersson og Dagmar var tovholdere på arrangementet mens Bjørn tog de flotte billeder herunder.  
 

 Dagmar har hentet alverdens gode sager op fra kølerummet.


Der var nok at gå i gang med.


"Er der nogen der ved, hvad det her er?" - tror jeg Dagmar siger.


Det kræver sin mand at håndtere spidskål og skrælleknive...


.."mon den røde farve går af i vask?" 
 

Ifølge Dagmar så fik eleverne fingrene i mange ting de ikke havde prøvet før....
 

...og heller ikke smagt på før.
 

....det fik de lejlighed til da de efter 3 timers køkkenarbejde kunne nyde "frugterne" af deres arbejde i Inuilis restaurant.Torrak. Hatten af for 9 klasse fra Narsap Atuarfiata, de gik til den med stor entusiasme. Måske viser der sig at være en enkelt fremtidig elev iblandt.
 

  Vi må bestemt gøre det her noget oftere.

fredag den 17. maj 2013

Dimission

Der er hektisk travlhed med at få alt på plads inden gæsterne lukkes ind til denne fredags reception.
 

Så er vi vist klar.
 

I dag bød vi velkommen til 2 nye kolleger, Dagmar og Elisabeth. Derefter var det de 3 nye cater- og kantineassistenter, der fik opmærksomheden.
 

Det har de bestemt også fortjent. Judithe bestod sin svendeprøve med ros, Dagmar med bronze og Lars Brian med sølv.
Til Judithe, Dagmar og Lars Brian: "I skal vide, at vi her på Inuili er stolte af at sende jer ud i verden som ambassadører for skolen. Tillykke med jeres uddannelse."
 

Næste generation er godt på vej.


Og så var der lagkage.