Tiden løber

Nååå, som allerede antydet i overskriften: tiden løber. Jeg synes ikke det er længe siden vi holdt en festlig Halloween - og snart er det altså jul.
Her er lige et par billeder fra vores spøgelsesmættede, uhyggelige, og på alle måder festlige Halloween.

Et af aftenens indslag var trommedans, udført af een af vore elever

ledsaget af sang og musik udført af nogle af vore sangglade elever.

Vi har fået frost, eller, vi har haft frost i nogen tid. Så her i weekenden blev det mildt og tåget. Dejligt. Bortset lige fra at det blev næsten umuligt at færdes på vejene. Jeg læste i de danske aviser i dag, at nattefrosten var kommet bag på de danske bilister her til morgen, med mange uheld til følge. Det sker hvert år, stod der.

Her kommer de glatte veje hvert år bag på fodgængerne. Sidste lørdag skred 3 af mine kolleger i svinget på vej hjem fra arbejde. Jeg troede ellers at bakkerne her  i Narsaq kunne forceres uden problemer, selv om der skulle være glat, fordi der ligger meget grus over det hele. "Så er der da heldigvis noget at stå fast på, når den tid kommer", tænkte jeg, Men nej, så let går det ikke. Gruset bliver dækket af et islag som gør, at glidebanen bare bliver ru.

Vores slagter landede så uheldigt, at de billede han HAVDE på sin PC nu er ret umulige at komme til. Anita landede blødere. Hun havde heldigvis en stor pose vasketøj lige ved hånden. Og Kim. Han faldt bare. Og som ni-årige Frederik sagde, da han den anden dag kom hjem fra skole med en sten i et åbent sår på hånden: "Det er ikke faldgrus, de har heroppe i Grønland".

Jeg holdt mig indendørs hele weekenden og hyggede mig med alle mine TV-kanaler; DR 1 og 2, TV2 osv. samt noget godt læsestof. Er i øvrigt lige startet på en bog om Thylejren, Hippierne. Spændende læsning, når jeg næsten kun kender lejren fra al den snak, der dengang var om de skøre hippier, fortalt af sandhedsvidner, som havde lagt søndags-køreturen om ad Thy. "For lige at se, hvad det var for noget, folk snakkede om."

I den kommende weekend skal jeg til uddannelsesmesse inde i - eller ude i Qaqortoq, tror jeg det må hedde. Det glæder jeg mig til. 10 min. med helikopter, det er en tur der er til at overse.

Inuilis afskedsreception for KP

Hele huset har stået på den anden ende i dag.

Tjenerne har haft travlt med at arrangere den flotteste reception for KP. Kokkenes og bagernes bidrag til festen var pindemadder og kransekager. Himmerrigesmundfulde, som blev skyllet ned med rosévin.

De mere end 30 elever på grundforløbet har brugt dagen til at producere Halloweenpynt. Og for at runde festen af så har en del af ernæringsassistenterne været til eksamen, med dertil hørende prøvespisninger.

Her er bare én af de flotte blomsterdekorationer, tjenerne har lavet.

KP

Så er der linet op.

Verner fra Aalborg Food College er gæstelærer hos tjenerne.

Et udpluk af gæsterne.

Fingeren på bloggen

Køkkenet kan være en farlig arbejdsplads. Lige nu har vi 2 elever, der går med en skadet finger.

Besøg på Neqi

 Dampende indvolde plumpede ned fra rullebåndet og landede oveni involdene fra størstedelen af dagens slagtekvote.

Vi skulle ind og se lammeslagteriet i funktion. Og lastbilen fyldt med dampende indvolde var det første, der mødte os i indkørslen til Neqi.

Per kom ned og hentede os. “I følger bare efter mig”, sagde han.

Da duggen var forsvundet fra mine briller kunne jeg se, at jeg befandt mig midt i et sandt inferno af  lammekroppe, udspændt på kroge i loftet, og næsten lige så mange blodige mænd bevæbnet med skarpe knive.

Nuka havde sin telefon med.

“Man skulle jo nødigt ende på en krog i loftet”  bemærkede jeg kækt til slagteren der sagde, at jeg bare skulle krydse GENNEM strømmen af arbejdsprocesser.

 “Det er der ingen fare for. Vi er færdige med fårene. Det er lam vi slagter nu”, svarede han lige så kækt tilbage. 

Fra et helle i midten af cirkusset havde vi et godt overblik over hele processen lige fra lammene fik hovedet i gabestokken til de var klar til indfrysning. Mens jeg stod der, og gjorde alt for at undgå at se på de får, der intetanende, frivilligt gik lige ind i dødens gab, kom jeg til at kikke på en talerstol-agtig installation midt i rummet. Med jævne mellemrum gik en af mændene op på “talerstolen”, rystede sig tilsyneladende og gik så tilbage til båndet igen.

“Nå”, tænkte jeg, “de har så travlt at de ikke engang har tid til at forlade rummet for at gå på toilettet”, var min første tanke. Men da den samme mand havde været deroppe flere gange med få minutters mellemrum kunne jeg godt regne ud, at “talerstolen” ikke gemte et pissoir.

Slagterne skyller blod af  støvler, forklæder og knive der, sagde Per. Så blev jeg så klog. Jeg synes faktisk også der burde være et sted til at vaske sig i hovedet til dem, der skærer halsen over på lammene.

Hver slagter har sin funktion sådan et sted.

Alt går med nøje indøvet rutine. Hovedet af , indvoldene ud, skindet af, en krog i og r......hullet skæres af (undskyld mig, men jeg kan ikke lige komme på et pænere ord) inden den færdige krop ender hos “fotografen”.

Sådan så det i hvert fald ud for mig. Lammekroppen blev placeret meget nøjagtigt foran en maskine, som viste sig at have forbindelse til en vægt i loftet. Som det sidste led i kæden bliver lammet mærket med navn på fåreavler, vægt og fedtprocent inden det ender i fryseposen. Lammekødet er dermed sporbart.  

Jeg elsker en god lammesteg, men jeg tror det skal vare et stykke tid inden jeg laver én igen. 

Kursus i at lave is

 Is er ikke bare is. Hvorfor skulle det også være så enkelt?

Jeg har lavet en del is, af æg, sukker og fløde plus diverse smagsstoffer. Nu ved jeg, hvorfor isen ind imellem kan indeholde iskrystaller, eller hvordan jeg undgår at frugt i is smager surt.

Thorkild, som til daglig laver økologisk is på Bornholm, har holdt kursus i at lave is for vore elever.

Her er sukker og piskefløde også grundingredienserne. Men der blev også brugt mel lavet af kernen fra johannesbrød. I meget små mængder.

Vidste du forresten, at når man måler diamanter i carat, så stammer måleenheden oprindeligt fra kernen i johannesbrød? I gamle dage blev kernen brugt som lodder når man skulle måle hvor meget en diamant vejede. Kernen vejede nemlig altid det samme, 0,2 gram.

Senere blev der lavet sorbet.

Temperaturen er vigtig for smagsoplevelsen.

Kokkene udveksler faglige erfaringer med ismanden.

Imens bliver der lavet mange forskellige smagsvarianter.

Så var der lige opvasken.

Og smagsdommerne.

Flot anretning med gele af klokkeblomst.

Smags-overdommerne - i reglementeret påklædning.

Butiksåben

I fredags havde vi åbent hus - eller "Butiksåben", som det normalt kaldes.
Det er en dag hvor vore elever og praktikanter viser byens befolkning hvad vi kan heroppe på bjerget.

Café-personalet havde travlt med at forvandle dagligdagens cantinelokale til en hyggelig café.

Det lykkedes ret godt - må man sige. Der kom mange forbi i dagens løb og nød een af dagens retter, eller et stykke af bagernes formidable lagkager til en kop kaffe.

Og hvis man ikke ønskede at indtage herlighederne på stedet, kunne man købe med hjem fra bagerbutikken - som til daglig fungerer som undervisningslokale for tjenereleverne.

De hjemmelavede flødeboller "gik som varmt brød"..

Det gjorde smagsprøverne på procesteknikernes tørrede kød også.

Hos slagterne kunne man bl.a. købe moskuskød, hjemmelavet leverpostej og frisk afskåret pålæg - og sushi minsandten også, lavet på stedet.

Butikkerne var åbne fra 11 om formiddagen til 3 om eftermiddagen - og salget gik forrygende.

Frisørbesøg

Man kan bekymre sig om mange ting når man skal flytte til en ny by. Er der læger og tandlæger? Hvad med indkøbsmuligheder, flyforbindelser og den slags? Min frisør i Maniitsoq havde venligst gjort mig opmærksom på – da jeg fortalte jeg skulle flytte til Narsaq – at der ikke var nogen frisør i byen.

Så kan man jo gå og hygge sig med at tænke alternative muligheder til en korthårsfrisure, indtil man får kikket på kortet og set, at frisøren i Qaqortoq er mindre end en times sejlads væk. Fint.

Jeg har et par mandlige kolleger, som har været her noget længere end mig – hvis man regner efter hårlængden.

“Ring til TH hvis du skal klippes”, var der nogen der venligt gjorde opmærksom på. Det gjorde Claus så, og efter et par forgæves forsøg lykkedes det ham at få en aftale i stand med TH om at komme op på skolen og klippe ham.  

Luksus. Luksus.

Pludselig var der 6 – tror jeg nok – der skulle klippes. Ikke nødvendigt med al den ulejlighed. Frisøren kommer til dig her i Narsaq.