Sidevisninger i alt

tirsdag den 26. november 2013

Der skal være julemarked i Hallen på lørdag. En fast begivenhed - ikke bare i Narsaq, men i de fleste byer på kysten - hvert år, lørdagen før 1. Søndag i Advent.
Det er en god tradition, og spændende, især fordi det almindeligvis er et godt sted at møde lokale kunstnere og deres kunstværker. Og det gælder udi smykkearbejder såvel som madkunst.
 

Inuili har i år valgt at deltage i julemarkedet med slagterens hjemmelavede juledelikatesser, f.eks. rullepølse, sylte, krydderfedt og meget mere.
 

Fra bagerafdelingen vil der være småkager,
 
 


og måske en model af Inuili, kunne det ligne?
 
 
Der bliver også tænkt på børnene. Vores grundforløbselever har næsten omdannet bageriet til et bolchekogeri.
 

Flotte og farverige ser de ud!


Hverdagen skal også passes, selv om det snart er jul.
 
I dag har gasterne været til praktisk prøve som afslutning på deres 1. hovedforløb.
2. og 3. hovedforløb kommer til at foregå på Food College i Aalborg, så alle har virkelig slidt for at opnå et godt resultat i dag, og dermed en adgangsbillet til Aalborg.
 

Pensum var det klassiske danske køkken.
 
I dag har jeg gennemført en mad-marraton bestående af 8 klassiske hovedretter og tilsvarende 8 desserter. Og jeg har lært hvad forskellen er på krebinetter og karbonader.
Jeg ved også nu, at man kan lave budding uden Øtkers pulvermix.
Og måske har jeg spist hjemmelavet budding før, men bare troet, at det var en lidt for tung fromage.
 
Det hele ligger i detaljen..... og i at være godt forberedt.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar