Sidevisninger i alt

søndag den 15. februar 2015

Fastelavn

 
Fastelavn med det hele... katte i tønder...
 

...folk og røvere...
 


... og personale i ny forklædning. Godt Alice ikke skal i køkkenet med den hårpragt :-)
 

Bagefter fastelavnsboller og varm cacao -
og det var tiltrængt, for der er godt nok koldt, selv om solen skinner fra en flot skyfri himmel.
 

Valentinsmiddag


SP-eleverne, Naja-Louise og Ilannguaq serverede en festlig 3-retters valentinsmenu for eleverne i aftes.

 
Flot og farverig servering....
 



... hele vejen igennem.
 


Lækre kager der lever godt op til temaet.
 

fredag den 13. februar 2015

Ørred med variation

Et sikkert hit er kogt ørred med ris og karrysovs.
 
Du skulle alligevel prøve denne variation ..... flere elever jeg mødte på vej ud efter aftensmaden kom med positive bemærkninger til fredagens hovedret...
 

Stegt ørred med stegte grøntsager, aspargeskartofler og sennepscreme.

Ørreden
skæres i passende stykker og brunes på panden
Læg stykkerne i en bradepande med bagepapir og bag dem i ovnen ved 60 grader i 20 minutter

Grøntsagerne
her gulerødder, blomkål og blegselleri skåret i store stykker og brunet let i smør på panden. Der skal være bid i grøntsagerne.

Kartoflerne
er kogt med skræl og vendt på panden.

Vitaminerne bliver i råvarerne og fisken bevarer sin saftighed ved den nænsomme tilberedningsmetode - sundt og godt - men det hele får et løft med den lækre

sennepscreme
som består af fløde, kogt med fiskefond, sennep, salt og lidt sukker - smag dig frem er kokkens anbefaling.

tirsdag den 10. februar 2015

Første køkkentjans for gastronomiholdet


Aftensmaden pakkes ud og gøres klar til servering......
 


...og hvem har tænkt over, at bestik i skålene ikke må pege i både øst og vest!
 

Holdet her ved nu, at der skal være orden i sagerne.
 
 Flot debut - tak for mad.
 


fredag den 6. februar 2015

Sauce Tartare

Du skulle prøve Ilannguaqs friske sauce tartare på et stykke ristet brød....
 

Ingredienser:
  • Olivenolie
  • 1 hårdkogt æg
  • Capers
  • Bladseleri
  • Løg
  • Hvidløg
  • Persille
  • Purløg
  • Ev. lidt salt
Fremgangsmåde:

Blommen skilles fra hviden og presses gennem en sigte ned i olivenolien
Hviden findeles med en gaffel og alle andre ingredienser hakkes fint.
Alt blandes med olien.

I aften fik vi saucen serveret som dressing til en tærte, men den går også fint til et stykke ristet brød.

Den er ikke fed fordi den ikke indeholder mayonaise eller creme fraiche, men vores SP-elev måtte alligevel sande, at olivenolien gør den en lille smule vammel ved det 5. stykke brød.

Så pas på .... man kommer nemt til at spise for meget.

torsdag den 5. februar 2015

Risotto med hvid fisk, rejer og citron

Du skulle prøve denne variation af risotto - den er ikke så fed som den traditionelle.
 

Ingredienser til 4 personer:
  • 25 g smør
  • 4 dl brune ris, eller almindelige hvide ris
  • 2 tsk. finthakkede løg
  • 8 dl. fiskebouillon
  • 1/4 tsk. safrantråde
  • 2 tsk. groft salt
  • 7 gulerødder i skiver
  • 400 g lys fisk, f.eks. torsk
  • 200 g rejer
  • ½ tsk. fintrevet citronskal og saft af en citron
Fremgangsmåde:
  • Smør varmes i en tykbundet gryde - det må ikke brune
  • Svits ris og løg i smørret ved kraftig varme
  • Hæld 2 dl. af fiskebouillonen ved og skru ned til svag varme
  • Knus safrantråde i salt og rør blandingen i risottoen
  • Kog ved svag varme og under låg i ca. 30 min. Rør af og til og tilsæt bouillon når risene er ved at blive tørre
  • Vend gulerødder, fiskestykker, citronskal og citronsaft  i og kog i yderligere ca. 4 minutter
  • Smag til, evt. med salt.
Serveres med rejer, groft brød og citron.

Ernæringsassistenteleverne ønsker VELBEKOMME.