Sidevisninger i alt

tirsdag den 13. september 2011

Frisørbesøg

Man kan bekymre sig om mange ting når man skal flytte til en ny by. Er der læger og tandlæger? Hvad med indkøbsmuligheder, flyforbindelser og den slags? Min frisør i Maniitsoq havde venligst gjort mig opmærksom på – da jeg fortalte jeg skulle flytte til Narsaq – at der ikke var nogen frisør i byen.

Så kan man jo gå og hygge sig med at tænke alternative muligheder til en korthårsfrisure, indtil man får kikket på kortet og set, at frisøren i Qaqortoq er mindre end en times sejlads væk. Fint.
Jeg har et par mandlige kolleger, som har været her noget længere end mig – hvis man regner efter hårlængden.
“Ring til TH hvis du skal klippes”, var der nogen der venligt gjorde opmærksom på. Det gjorde Claus så, og efter et par forgæves forsøg lykkedes det ham at få en aftale i stand med TH om at komme op på skolen og klippe ham.  

Luksus. Luksus.
Pludselig var der 6 – tror jeg nok – der skulle klippes. Ikke nødvendigt med al den ulejlighed. Frisøren kommer til dig her i Narsaq.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar