Butiksåben

I fredags havde vi åbent hus - eller "Butiksåben", som det normalt kaldes.
Det er en dag hvor vore elever og praktikanter viser byens befolkning hvad vi kan heroppe på bjerget.

Café-personalet havde travlt med at forvandle dagligdagens cantinelokale til en hyggelig café.

Det lykkedes ret godt - må man sige. Der kom mange forbi i dagens løb og nød een af dagens retter, eller et stykke af bagernes formidable lagkager til en kop kaffe.

Og hvis man ikke ønskede at indtage herlighederne på stedet, kunne man købe med hjem fra bagerbutikken - som til daglig fungerer som undervisningslokale for tjenereleverne.

De hjemmelavede flødeboller "gik som varmt brød"..

Det gjorde smagsprøverne på procesteknikernes tørrede kød også.

Hos slagterne kunne man bl.a. købe moskuskød, hjemmelavet leverpostej og frisk afskåret pålæg - og sushi minsandten også, lavet på stedet.

Butikkerne var åbne fra 11 om formiddagen til 3 om eftermiddagen - og salget gik forrygende.

Frisørbesøg

Man kan bekymre sig om mange ting når man skal flytte til en ny by. Er der læger og tandlæger? Hvad med indkøbsmuligheder, flyforbindelser og den slags? Min frisør i Maniitsoq havde venligst gjort mig opmærksom på – da jeg fortalte jeg skulle flytte til Narsaq – at der ikke var nogen frisør i byen.

Så kan man jo gå og hygge sig med at tænke alternative muligheder til en korthårsfrisure, indtil man får kikket på kortet og set, at frisøren i Qaqortoq er mindre end en times sejlads væk. Fint.

Jeg har et par mandlige kolleger, som har været her noget længere end mig – hvis man regner efter hårlængden.

“Ring til TH hvis du skal klippes”, var der nogen der venligt gjorde opmærksom på. Det gjorde Claus så, og efter et par forgæves forsøg lykkedes det ham at få en aftale i stand med TH om at komme op på skolen og klippe ham.  

Luksus. Luksus.

Pludselig var der 6 – tror jeg nok – der skulle klippes. Ikke nødvendigt med al den ulejlighed. Frisøren kommer til dig her i Narsaq.