En dag med slagterholdet. ....fortsat.
Torsdag den 11.08.2011, eftermiddag.
Da vi kom tilbage til slagteriet efter frokostpausen lå der mindst 10 griseforender klar på de rene borde.
Samme procedure som i formiddags. “Hvad hedder det flade ben, der går ind i nakkestykket”? spørger Per. Der bliver lidt mumlen rundt om bordet, men man er ikke i tvivl om at det må være skulderbladet. Før vi har set os om har Per delt forenden op i
· Nakkesteg, hvor sværen skal blive siddende
· Snitte til røgning, og resten til
· hakkekød.
“Husk nu at skære stykkerne pænt til og fjern udvendige hinder, og hvad der ellers kan være af blodrester”, siger Per. Nakkestegen bliver således rettet til , får fjernet stykket af skulderbladet og en fedtkile i modsat side. Derefter fremstår kødstykket flot firkantet. Per ridser sværen, som en flæskesteg nu skal ridses for at få sprødt flæskesvær. HELE VEJEN OVER. “Husk nu! Hele vejen over. Og ikke ned i kødet. Kun lige gennem spæklaget”. Per må have dårlige erfaringer med lige den her del, for han hævede virkelig stemmen da han sagde “hele vejen over”. Eller også kan han bare godt lide sprød flæskesvær! Efter en stram, professionel snøring var nakkestegen klar.
Mens kursisterne arbejdede sig gennem de øvrige forender fortalte Sofus, at han – for mange år siden – havde været på landbrugsskole på Island. Derefter var han fåreavler her i Sydgrønland. Han har også en uddannelse som socialrådgiver, så da han opgav fårene i 2007 blev han ansat som forstander på en børneinstitution her i Narsaq.
Sofus fortalte også, at det er meget almindeligt, at fåreholderkonerne laver husflid af ulden fra fårene. Filtede futsko og meget andet. Men ellers sørger Fåreholderforeningen for at der bliver sendt uld til Finland, som så kommer tilbage, omdannet til flotte, varme tæpper. Noget sælges til Silkeborg Uldindustri , historien melder dog ikke noget om, hvad de bruger den grønlandske uld til. Garveriet i Qaqortoq garver lammeskind og videreforarbejder dem, mens mange bliver sendt, saltet, til garvning i Tyskland.
Mens Jakob arbejdede intenst med sine skulderblade fortalte han, at han havde arbejdet 5 år på Neqi. Håndelaget er der heller ikke noget i vejen med, men kræfterne skulle lægges i for at få det store stykke af skulderbladet vredet løs, så han kunne komme i gang med hakkekødet. Det går måske lidt nemmere med lammestørrelsen. Før Jakob startede på Neqi arbejdede han nede på havnen her i Narsaq.
Hvis nogen skulle undre sig over om der er grise i Grønland, så kan jeg sige, at dem jeg snakker om kommer fra Danmark, i frosset tilstand og delt i skinke, mellemstykke og forende.
Lammeslagtningssæsonen starter den 19. september. I højsæsonen, som varer 6 uger, vil der være et sted mellem 75 – 120 mennesker ansat på Neqi.
Lige nu går der mere end 20.000 lam rundt ude i fjeldet og nyder solen uden at vide, at de hører til en truet fåreflok.
I løbet af dagen fik vi i øvrigt aflivet myten om at muslimer ikke spiser svinekød fordi grisens hoved ligner et menneskehoved.
Hvis det er en myte? Jeg tjekkede lige www.islaminfo.dk der kan man læse om hvorfor islam forbyder sine tilhængere at spise svinekød.
En af flere forklaringer er, at der kan være trikiner i svinekød. På http://da.wikipedia.org/wiki/Trikin kan man læse meget mere om trikiner, hvordan de lever, spredes, og hvad de kan gøre ved mennesker. Man kan også læse, at der kan være trikiner i bl.a. sæler, hvalrosser og isbjørne. Heldigvis står der også, at trikiner ikke tåler temperaturer over 75 grader celcius.
Så hvis man sikrer sig at f.eks. isbjørnekødet er tjekket, (i Maniitsoq gjorde man det på sygehusets laboratorium), og man ellers steger eller koger sit kød så det når over de 75 grader, skulle man være på den sikre side.
Der er ikke fundet trikiner i dansk svinekød siden 1930’erne, oplyser Fødevarestyrelsen, men man undersøger stadig svinekød for trikiner, for en sikkerheds skyld.
Slagterne nåede lige at blive færdig inden fyraften. Aftensmaden er reddet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar