Jeg vågnede op til en af de morgener, som er så enestående for Narsaq. Havet kunne man spejle sig i, fjeldene er dybgrønne, mælkebøtter og lupiner forstærker farverne på husene, og der var ikke engang vind nok til bare at få LIDT liv i vindposen på heliporten.
På vej på arbejde - iklædt solbriller, skjorteærmer og sandaler - mødte jeg 2 biler og et par hunde. Ellers stilhed.
I indkørslen mødte jeg så Niklas, som gjorde sig meget umage med at trække høflighedsfraserne i langdrag - havde jeg lidt opfattelsen af.
På afstand HAVDE jeg set, at flaget var hejst - "så nogen må vide, at jeg har fødselsdag i dag" tænkte jeg.
Men hvad ser jeg så? En hel delegation linet op på fortrappen i anledning af mig. Det var overvældende.
Og her er så forklaringen på Niklas' laaaange morgenhilsen. Der skulle lægges sidste hånd på dette flotte blomsterarrangement.
Arktisk valmue i flere farver og lupiner gror vildt i fjeldet omkring skolen.
Og de var friskplukkede...
utroligt flotte.
Tusind tak for at I gjorde starten på min fødselsdag til noget helt særligt :-)
"Det var virkelig flot" - tænkte jeg.
Men ikke nok med det: flot morgenbord i kantinen.....
....og pynt over det hele.
Hvis nogen skulle være i tvivl!
Men fra nu af tror jeg faktisk jeg går over til Grønlandsk tidsregning - altså årgangsbetegnelse. Så når nogen spørger om alder, bliver svaret "årgang 44" Det lyder ikke helt af så meget ;-)
Her kom så forklaringen på hvorfor køkkenpersonalet ikke var med på fortrappen.
Gaver var der ovenikøbet også.
Een af de dage som kommer ind i rækken af dage, som jeg vil glædes ved at huske.