Kranen har gjort sit arbejde, den nye skorsten er sat på plads. Nu står den der, som et solidt vartegn for Narsaq, og kan vistnok klare 100 m i sekundet, siger de der har forstand på den slags. Det skulle den bestemt også gerne med de storme vi kan have hernede!
I dag var der så tid til en lufttur for de modige. Knud var den første, der stillede op til "en tur op i det blå". Os der blev på jorden, og nøjedes med suset i maven over at følge kurvens vej mod skyerne, kan glæde os over hans interessante luftfotos.
Her er det et flot overblik over vores 5 kollegiebygninger.
Heldigvis kunne jeg konstatere, at alle sikkerhedsregler blev fulgt, folk blev forsvarligt bundet fast med seler.
Vi skulle jo også gerne have gjort rent i morgen.